Tre grundlæggende principper

1) Spis kulhydratkilder med lavt glykæmisk indeks (GI)

Kulhydrater finder du primært i frugt, bær, grøntsager, kornprodukter, ris og kartofler. En madvare med lavt GI betyder, at blodsukkeret stiger langsommere og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt GI - se listen med GI-værdier for de mest almindelige fødevarer bagerst i bogen. De fleste frugter og grøntsager har lavt GI, så dem kan du trygt spise løs af, men der er nogle undtagelser, som du bør undgå at indtage for mange af, fx melon og kiwi. Når det kommer til kornprodukter, bør du vælge fuldkornsprodukter, hvor kornene er så intakte som muligt. Hele korn har lavere GI end knækkede og formalede korn. Fuldkornspasta, kartofler og grøntsager bør tilberedes så skånsomt som muligt, dvs. pasta koges al dente, og kartofler, så de stadig har bid, mens grøntsager dampes nænsomt eller spises rå.


2) Spis flere proteinrige fødevarer

Du bliver hurtigere mæt, når du spiser proteinrigt, og vil derfor stoppe med at spise, inden du spiser for mange kalorier. Protein udgør i dag kun ca. 14 % af de kalorier, de fleste af os får med kosten, men i Diogenes har vi påvist, at det optimale er, hvis du lader proteiner udgøre 20-30 %, når det handler om at blive hurtigt slank. Det betyder, at forholdet mellem proteiner og kulhydrater i kosten skal ændres. Du skal spise flere fødevarer som skaldyr, fisk, fjerkræ, magert kød, æg og magre mejeriprodukter. Bælgfrugter indeholder også en del protein, og det samme gør nødder og mandler. Bagerst i bogen finder du en udførlig liste over de mest proteinrige fødevarer, så du let kan vælge de mest mættende og slankende fødevarer, når du handler ind. 


3) Spis det rette forhold mellem kulhydrater og proteiner

Balancen mellem kulhydrater og protein i din kost skal ændres, så du spiser færre kulhydrater og mere protein. I dag spiser danskerne for lidt protein og for mange kulhydrater til at kunne holde vægten. En typisk dansk kvinde spiser hver dag 70 g protein og 225 g kulhydrat - dvs. et protein-kulhydrat-forhold svarende til 1:3. Så hver gang du spiser 1 g protein, spiser du 3 g kulhydrat. I VBK 2.0 skal vi have det ændret til 1:2. Så hver gang du spiser 100 g protein, skal du kun spise 200 g kulhydrat, og de fleste af dem skal være af den gode lav-glykæmiske type. Helt konkret skal du spise flere proteiner og færre kulhydrater. Ved hver opskrift i bogen er der angivet en ratio, der er beregnet på følgende måde:

15 g protein og 10 g kulhydrat = 15:10 =  1,5 (rigtig godt)

10 g protein og 10 g kulhydrat = 10:10 =   1,0 (godt)

5 g protein og 10 g kulhydrat = 1:2 =  0,5 (o.k.)

2 g protein og 10 g kulhydrat = 2:10 =  0,2 (for lavt - sørg for, at dagens øvrige måltider har en højere ratio)

Alle dine måltider skal ikke nødvendigvis leve op til en ratio over 0,5, men det skal gennemsnittet af dine måltider for en dag. Så hvis et måltid har en lavere ratio end 0,5, kan du med fordel sørge for, at dagens øvrige måltider har en højere ratio end 0,5.Det er måske lidt vanskeligt at skulle beregne ratioer og hele tiden tjekke, om de lever op til ovenstående. Derfor har vi udviklet en helt enkel tallerkenmodel, som er langt hurtigere at sammensætte dine måltider efter, så de nærmer sig vores anbefalede ratio på minimum 1:2 (0,5). Du behøver ikke følge tallerkenmodellen slavisk, hver gang du spiser, men den er en god rettesnor, også når du er ude og spise.


Fra: "Verdens Bedste Kur 2.0" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at du får gode vitaminer og mineraler og gør en god gerning for klimaet, hvis du vælger madvarer, som er i sæson, og som er produceret i Danmark.
Afstemning

Hvad gør dig glad?

At få ros 14 %
At opnå et mål jeg har sat for mig selv 57 %
At føle jeg er en del af et fællesskab 19 %
At føle mig uundværlig for andre 10 %
Andet 0 %

Du skal logge på for at kunne stemme.