Stærkere knogler

I gamle dage troede man, at for meget protein afkalkede knoglerne. Årsagen var, at man kunne måle, at der blev udskilt mere kalk i urinen efter et proteinrigt måltid end efter et proteinfattigt. Man fortolkede det således, at proteinet øgede afkalkning af knoglerne, og at kalken fra knoglerne kom ud i urinen. I dag ved vi, at det skyldes, at protein øger kalkoptagelsen fra tarmen, så der kommer meget mere kalk ud i blodet og derfor også mere ud i urinen.

Men vi ved også, at en kost rig på protein og kalk styrker knoglerne, og en slankekur med et højt proteinindhold nedsætter tabet af knoglemineral. Husk, at knogler består af både protein og kalk. Så VBK 2.0 er også optimal for knoglerne, da de mange magre mejeriprodukter, der indgår i kostplanen, sikrer kalken, ligesom æg og fede fisk tilfører vitamin D, der sikrer en god udnyttelse af kalken.


Fra: "Verdens Bedste Kur 2.0" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at der er lige så meget sukker i en stor portion Guldkorn som i 25 sukkerknalder.
Afstemning

Føler du, at du gør en forskel med dit arbejde?

Ja 65 %
Nej 5 %
Det ved jeg ikke 30 %

Du skal logge på for at kunne stemme.