Frysning af madvarer

Frysning får væsken i fødevarer til at fryse, hvilket til en vis grad bremser væksten af bakterier og gær- og skimmelsvampe.Frys kun friske råvarer, og sørg for, at din fryser er minimum -18 grader. Hurtig nedfrysning (dvs. helst i små stykker), hvor der dannes små iskrystaller, er den ideelle fryseproces, da det bevarer kvalitet og næringsstoffer bedst muligt. I princippet kan det meste fryses ned, men kvaliteten forringes mere eller mindre afhængig af produkt/råvare. Frysning forlænger dog holdbarheden betragteligt. Fede madvarer harskner også under frysning, så hold øje med, hvor længe dine madvarer ligger i fryseren. Med undtagelser af frugt og grønt bør ingen varer ligge i fryseren i over 6 måneder. Så det er en god idé at skrive dato på de ting, du opbevarer i fryseren. Den bedste måde at optø frosne varer er ved langsom optøning i køleskab.


Mejeri

Mælk, smør, ost, men ikke syrnede mejeriprodukter kan snildt fryses, men smag og konsistens kan ændre sig lidt.


Frugt og grønt

Bær kan fryses direkte, mens grøntsager holder bedst på vitaminerne og smagen, hvis de blancheres et par minutter inden nedfrysning.

Kød

Der kan være nogle kvalitetsforringelser af især kød ved nedfrysning og optøning. Og optøning bør altid ske i køleskabet (og ikke på køkkenbordet eller i håndvasken) for at bevare saft og smag bedst og sikre mindst mulig bakterievækst. Gaspakket kød (fx hakket oksekød, der kan holde sig i flere dage) skal altid pakkes om inden frysning.


Brød

Kan snildt fryses, men det bliver lidt hurtigere tørt efter optøning.


Fra: "Verdens Bedste Kur 2.0" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at hvis du spiser broccoli, får du både B- og C-vitaminer plus jern og kalk i én grøntsag!
Afstemning

Hvordan kan du bedst lide at arbejde?

I teams 59 %
Selvstændigt 35 %
Det ved jeg ikke 6 %

Du skal logge på for at kunne stemme.