Urter og krydderier

I flere dameblade lovprises fra tid til anden diverse krydderier og urter som sande mirakelmidler, der kan kurere alt fra kræft og kvalme til kærestesorger! De opsigtsvækkende historier bunder i alt fra reagensglasforsøg til ældgamle naturmedicinske principper. Men er der noget om snakken? Kan krydderier virkelig bidrage med mere end blot god smag og aroma? 

Krydderurter og krydderier indeholder en række fytokemikalier, der måske har betydning for vores sundhed. I planterne er deres biologiske funktioner bl.a. at beskytte mod solens ultraviolette stråling og angreb fra skadedyr, svampe og bakterier. Jo barskere forhold urterne er vokset i, jo mere næringsrige vil de være. Det er bl.a. derfor, at de fleste økologiske afgrøder indeholder flere sunde næringsstoffer end konventionelt dyrkede, der er sprøjtet, så planterne ikke skal kæmpe så hårdt. De fleste danskere indtager dog urter og krydderier i så små mængder, at det næppe har den store sundhedsmæssige betydning.


Men vi er vilde med krydderurter og krydderier, fordi de bidrager med masser af aroma og fuldender mange retter. Vi bruger de friske i rigelige mængder i vores opskrifter, men find din egen balance. Maden vil smage fantastisk og måske det også bliver lidt sundere.


Fra: "Verdens Bedste Kur 2.0" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at når du spiser en flødebolle, er det ligesom at spise 7 sukkerknalder.
Afstemning

Kan du godt lide at købe mad udefra (Take away) til dit aftensmåltid?

Ja 33 %
Nej 61 %
Det ved jeg ikke 6 %

Du skal logge på for at kunne stemme.