Hvorfor vælge økologisk?

Fordele ved økologiske produkter:


Fri for sprøjtemidler

Når du spiser økologisk mad, undgår du sprøjtemidler (pesticider), som den ikke-økologiske landmand må bruge til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Disse kemiske midler er giftige, men det er lovligt at bruge dem, så længe der kun er en lille mængde tilbage i de færdige fødevarer.


Færre tilsætningsstoffer

Hovedprincippet for de økologiske varer, er at de skal være så rene og naturlige som muligt. Derfor er en lang række tilsætningsstoffer ikke tilladte i økologiske produkter. Det er f.eks. forbudt at anvende kunstige sødemidler, farve- og aromastoffer i økologiske produkter.


Sundere produkter

Nogle økologiske fødevarer indeholder flere næringsstoffer og sundhedsfremmende stoffer end konventionelle fødevarer. Ofte indeholder økologiske grøntsager mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager og de har derfor større koncentration af nærings- og smagsstoffer.  Også indholdet af andre indholdsstoffer kan være højere i økologiske produkter. F.eks. indeholder økologisk mælk mere Omega-3 fedtsyre end ikke-økologisk mælk. Når tomater dyrkes økologisk, har de et højere indhold af flavonider, som er antioxidanter, der muligvis kan forebygge kræft.

Rent grundvand

Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet. Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider.


Ulemper ved økologiske produkter:


Økologiske produkter koster mere

Økologiske produkter er dyrere end ikke-økologiske produkter, fordi økologisk produktion ofte er mere arbejdskrævende, og udbyttet er lavere.


Fra: Food of Life

Vidste du...
.. at hvis du spiser broccoli, får du både B- og C-vitaminer plus jern og kalk i én grøntsag!
Afstemning

Tænker du tit mere på andre, end på dig selv?

Ja 65 %
Nej 24 %
Det ved jeg ikke 12 %

Du skal logge på for at kunne stemme.