Er æg godt?

Æg er en god proteinkilde, da sammensætningen af aminosyrer (proteinets byggesten) er meget tæt på det, mennesket behøver. Æggehviden indeholder protein, men intet fedt eller kulhydrat, mens æggeblommen både indeholder protein og vitaminer samt en del fedt. Et helt æg indeholder knap 7 g fedt.


Kolesterol i æggeblommen

Æggeblommen har et relativt højt indhold af kolesterol, og selvom det først og fremmest er madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold, så har undersøgelser vist, at æg hos nogle personer kan få blodets kolesterolindhold til at stige. Samtidig har det vist sig, at æg kan ændre balancen mellem det "dårlige" kolesterol (LDL-kolesterol) og det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol). For meget kolesterol i blodet øger risikoen for hjerte-karsygdomme.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor god kroppen er til at regulere blodets indhold af kolesterol. Nogle mennesker kan spise 10 æg om ugen, uden det kan ses på blodets kolesterolindhold. Hos andre øges blodets indhold af kolesterol allerede efter fire æg om ugen.

Da man ikke kan vide, om man er følsom over for madens indhold af kolesterol eller ej, er det fornuftigt ikke at spise mere end tre til fire æg om ugen. Det gælder også, hvis man har fået konstateret forhøjet kolesterol.


Fra: Alt om kost

Vidste du...
.. at det er sundt at spise lidt røde felter hver dag!
Afstemning

Tror du, at venner eller andre kan hjælpe dig med at ændre livsstil?

Ja 45 %
Nej 25 %
Det ved jeg ikke 30 %

Du skal logge på for at kunne stemme.