Stærke krydderier og forbrænding

En række stærke krydderier kan øge forbrændingen en lille smule og dermed hjælpe til at holde vægten og øge resultatet af slankekuren. Sort peber kan øge aktiviteten af det sympatiske nervesystem, hvilket er ensbetydende med en øget forbrænding. Chili øger forbrændingen, og især fedtforbrændingen hos mennesker.

Hidtil har kun et enkelt studie undersøgt effekterne af længerevarende indtag af chili. I dette studie blev voksne overvægtige kvinder og mænd efter et forudgående vægttab delt i 2 grupper, hvor den ene fik capsaicin (chili), og den anden fik et placebomiddel. Efter 3 måneder viste forsøget, at såvel fedtforbrændingen som den overordnede forbrænding var højere i gruppen, som fik capsaicin, end i gruppen, der fik placebo.

Det tyder altså på, at effekten af chili godt kan bevares efter længere tids indtag.
Også sennep og wasabi øger forbrændingen - men forvent ikke mirakler!


Fra: "Verdens Bedste Kur" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at frossen frugt og grønt er sunde og fulde af vitaminer og mineraler ligesom almindelig frugt og grønt. Det er nemt at have lidt frugt og grønt klar i fryseren!
Afstemning

Tror du, at venner eller andre kan hjælpe dig med at ændre livsstil?

Ja 45 %
Nej 25 %
Det ved jeg ikke 30 %

Du skal logge på for at kunne stemme.