Husk morgenmad

Er det en god idé at springe morgenmaden over, når man vil tabe sig?


Hvis man ikke er sulten om morgenen, hvad er så mere nærliggende end at springe morgenmaden over og spare de kalorier?

Når sulten melder sig i løbet af formiddagen, spiser man som regel de forkerte dårligt mættende ting - ofte kaloriebomber som wienerbrød, kager eller slik. Eller også opbygger man efterhånden en sult, som kræver indtagelse af flere kalorier for at stille sulten indtil frokosten, end hvis man havde spist morgenmad. En række undersøgelser har vist, at overvægtige personer oftere springer morgenmåltidet over end slanke personer.

Undersøgelserne viser også, at det går overvægtige dårligere på en slankekur, hvor der ikke spises morgenmad. En god mæthedsfølelse om formiddagen er det bedste værn mod uforudsete fristelser.

Morgenmadsforslag

  • Grov müsli med minimælk
  • Ylette eller letyoghurt med fiberdrys
  • Havre- eller risengrød
  • En rugbrødsklapsammen med mager ost


Fra: Food of Life 

Vidste du...
.. at sæsonens mad er klart den billigste! Fx kartofler, rodfrugter og kål til efterår og vinter, og fx jordbær og asparges om sommeren.
Afstemning

Kan du bedst lide at træne sammen med andre?

Ja 33 %
Nej 56 %
Det ved jeg ikke 11 %

Du skal logge på for at kunne stemme.