Gymnastik er for alle

Gymnastik er en populær motionsform både blandt børn og voksne.

Gymnastik er en bred motionsform, der omfatter en række forskellige discipliner såsom springgymnastik, mor-barn-gymnastik, motionsgymnastik, konkurrencegymnastik, rytmisk gymnastik, akrobatik og trampolin.


Energiforbrug og intensitet

Intensiteten af gymnastik afhænger meget af hvilken type gymnastik, der dyrkes. Noget gymnastik er moderat fysisk aktivitet, hvor pulsen stiger og vejrtrækningen øges, men du stadig kan føre en normal samtale imens. Andet gymnastik er fysisk aktivitet af høj intensitet. Det betyder at pulsen kommer op, vejrtrækningen øges og at du kun kan tale i kortere sætninger.


Kom i gang

Der findes en lang række gymnastikforeninger i hele landet. Desuden kan du dyrke gymnastik på aftenskolehold. Mange arbejdspladser har også gymnastikhold én eller flere gange om ugen. Hvis du gerne vil i gang med at dyrke gymnastik, skal du først finde en disciplin, der passer dig og dernæst et hold for din målgruppe. Nogle gymnastikhold er kun for kvinder, mænd, ældre eller gravide.

De fleste former for gymnastik kræver ikke noget særligt udstyr. Tøj, du kan bevæge dig i, og måske et par bløde gymnastiksko er alt, der skal til.


Anderledes gymnastik

De fleste kender til springgymnastik og rytmisk gymnastik, men hvad med...

Rope skipping:

Sjipning, hvor man enten hopper alene eller sammen med andre og med et eller flere reb.


Akrobatik:

Disciplinen, hvor man bygger pyramider af mennesker og laver spring og koreografi.


Tumbling:

Springgymnastik på en fiberbane. Man laver serier af hurtige, kraftfulde spring ned af den 25 meter lange bane.


Parkour:

Hop og løb gennem byen. Alle forhindringer forceres og gelændere, trapper og bomme udnyttes som redskaber for gymnastikken.


Cheerleading:

En holdsport. Indeholder blandt andet elementer af dans, akrobatik og spring. Desuden er der fokus på positiv udstråling og gejst.


Fra: Alt om kost

Vidste du...
.. at motion giver et løft til humøret og forebygger stress. Prøv fx en frisk løbetur.
Afstemning

Hvad gør dig glad?

At få ros 14 %
At opnå et mål jeg har sat for mig selv 57 %
At føle jeg er en del af et fællesskab 19 %
At føle mig uundværlig for andre 10 %
Andet 0 %

Du skal logge på for at kunne stemme.