Fysisk aktivitet og puls

Hvad betyder det at have en lav hvilepuls og hvordan kan man let måle pulsen?


Hvilepulsen

Hvilepulsen er et udtryk for antallet af pulsslag i minuttet når kroppen er i hvile i vågen tilstand. Her skal forsyningen af ilt til kroppen kun dække kroppens basale energibehov (stofskifte). Dette benævnes ofte basalstofskiftet.

Hvilepulsen fortæller med andre ord, hvor mange gange hjertet behøver at slå for at forsyne kroppen med en tilstrækkelig mængde ilt i en hvilesituation.

Hjertet bliver større og stærkere når du er fysisk aktiv og derfor forbedres hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen. En lav hvilepuls er generelt udtryk for en god fysisk form.

Hvilepulsen for voksne mænd er ca. 60 slag pr. minut og for voksne kvinder ca. 70 slag pr. minut (gennemsnit). Børns hvilepuls er normalt højere end voksnes og jo yngre børnene er jo højere er hvilepulsen.


Maksimalpulsen

Der findes flere muligheder for at vurdere det maksimale antal hjerteslag per minut. En simpel måde at beregne maksimalpulsen på er ved at fratrække sin alder fra 220, fx vurderes en 30-årig således at have en maksimalpuls på 190 slag per minut.

Med dette udgangspunkt kan du simpelt teste, hvor intensiv den udførte aktivitet har været.

Individuelle forskelle betyder, at der er nogen usikkerhed forbundet med denne metode.


Hvordan måles pulsen?

Pulsen falder hurtigere hos personer med god kondition end hos personer med dårlig kondition efter arbejdets ophør.

Pulsen måles bedst på halspulsåren med pege- og langfinger. Rent praktisk er det fint at tælle antallet af pulsslag på 10 sekunder og gange med 6, fx 25 pulsslag x 6 svarer til en puls på 150 slag per minut.


Hvis du ikke ønsker, at måle pulsen eller syntes det er besværligt kan Borgskalaen være et fint subjektivt værktøj til at teste træningsintensiteten.


Intensitet

Anbefalinger for fysisk aktivitet taler om fysisk aktivitet af både moderat og høj intensitet. Hvad der er moderat og høj intensitet påvirkes blandt andet af køn og alder og din aktuelle fysiske form.


Hvad forstås ved moderat intensitet?  

  • 64-74 % af din maksimalpuls
  • 12-13 på Borgs anstrengelsesskala

Fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig.


Hvad forstås ved høj intensitet?

  • 77-93 % af din maksimalpuls
  • 14-16 på Borgs anstrengelsesskala

Fysisk aktivitet, hvor du bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger.


Fra: Alt om kost

Vidste du...
.. at du bliver hurtigt stærkere, hvis du spiser mad fuld af proteiner, lige efter du har trænet.
Afstemning

Hvor ofte forkæler du dig selv?

Aldrig 10 %
1 gang om måneden 24 %
Et par gange om måneden 14 %
Flere gange om ugen 33 %
Hver dag 19 %

Du skal logge på for at kunne stemme.