En fladere mave

Det er meget forskelligt, hvor du taber dig mest på kroppen, og som regel synes man, at det er de lidt forkerte steder, man taber sig. Der er mange, der kæmper med at tabe sig på maven, og det har ført til mange råd om punktslankning, og i yderste konsekvens fedtsugninger og plastikkirurgi. Men det behøver du slet ikke, medmindre det er et meget udtalt problem, du har.

Du kan godt få maven til at svinde ind, endda ganske meget, men det kræver en særlig strategi med en kombination af den rigtige mad og motion. En stor mave skyldes oftest en kombination af ekstra fedt under huden, en slap bugvæg og for meget fedt inde mellem tarmene i bughulen. En slap bugvæg ses især hos kvinder, der har født, men det gælder faktisk de fleste over 30 år, som ikke regelmæssigt træner mavemusklerne. Så den nemmeste gevinst fås ved at lave maveøvelser blot 10-15 minutter hver dag. Almindelige sit-ups - 25 gentagelser af 4 sæt - udretter mirakler. 

Det næste er regelmæssig fysisk aktivitet, som også ganske effektivt reducerer mængden af fedt inde i bughulen. Det skal helst være 2-3 timer om ugen, hvor pulsen kommer op, og halvdelen af tiden, hvor den kommer så højt op, at du ikke kan snakke samtidig.

Det kan være alt fra zumba til løb eller andre aktiviteter, der giver sved på panden. Flere undersøgelser peger på, at det er lettere at holde sig i gang, hvis man træner sammen med andre, men det skal selvfølgelig passe ind i din hverdag.


Kilde: "Verdens bedste kur 2.0" af Christian Bitz & Arne Astrup, 2012

Vidste du...
.. at du kan tabe dig 1,2 kilo om året ved at tage trapperne i stedet for elevatoren.
Afstemning

Hvor meget vand drikker du om dagen?

Intet 0 %
½-1 liter (2-4 glas) 52 %
1-2 liter (4-8 glas) 38 %
Mere end 2 liter 10 %

Du skal logge på for at kunne stemme.