Undgå at tage på ved rygestop

Som ryger forbrænder du mere end ikke-rygere. Hvis du ryger 15 cigaretter om dagen forbrænder du fx 150-200 kalorier mere end hvis du ikke røg. Vær derfor opmærksom på, hvad du spiser under rygestoppet, så du ikke tager på. 


Gode råd til at undgå ekstra kilo, ved rygestop: 


Spis mindre fedt

Hvis du sparer 25 g fedt, som svarer til en lille pakke smør om dagen, kan du undgå at tage på ved dit rygestop. 


Drop det søde

undgå de søde sager, som kage, chokolade eller slik til eftermiddags- eller aftenskaffen. Spis evt. et stykke frugt i stedet for. 


Undgå den ekstra portion

Et godt tip er at lave portionsanretninger i stedet for at sætte gryden på bordet. Tag ud fra bordet med det samme og tag evt. opvasken med. Gå udenfor et par minutter, efter at du har spist. 


Spis gerne mellemmåltider

Så holder du din forbrænding i gang - og dit blodsukker stabilt - spis fx lidt frugt, grøntsager eller en skive rugbrød. 


Drik rigeligt med vand

Det nedsætter sulten og gør samtidig, at du kan bruge hænderne til noget.


Spis langsomt

Nyd din mad og tag dig god tid, når du spiser, så du mærker, når du er mæt. Hvis man spiser for hurtigt kan man nemlig godt komme til at overspise, fordi du ofte først mærker mæthedsfornemmelsen, 5-10 min. efter maden er spist. 


Skær ned på alkohol

Hold dig gerne fra vin og øl i den første periode, da alkohol indeholder mange kalorier. Desuden giver alkohol lyst til at ryge og stimulerer appetitten.


Fra: Kræftens Bekæmpelse

Vidste du...
.. at rygning giver risiko for komplikationer, hvis du skal opereres. Så stop med at ryge 6 uger før din operation og sænk risikoen for komplikationer.
Afstemning

Hvor tit spiser du morgenmad?

0-2 gange om ugen 10 %
3-5 gange om ugen 10 %
5-7 gange om ugen 81 %

Du skal logge på for at kunne stemme.