Nej til demens? Hold hjernen skarp med den rette livsstil

Demens er et symptom på hjernesygdom, og det har intet med alderdom at gøre. Demens og Alzheimer er derimod livsstilssygdomme, der kan forhindres og udskydes ved at forebygge i tide.
Hukommelsen siver, og vi bliver langsommere i hovedet i takt med, at vi ældes. Det er demensen, der sætter ind. Den, der af mange kaldes senil demens. Det er simpelthen tidens tand, der bider i hjernecellerne, og det kan man ikke gøre noget ved. Sådan lyder det ofte i folkemunde, og det afspejler den forestilling, mange danskere har om demens - at demens rammer os alle, når hjernen forkalker. Men intet kunne være mere forkert. Demens er en sygdom på linje med hjertekarsygdomme og blodpropper, som til dels kan forebygges, men ikke behandles. Det fortæller direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.
- Der er mange forkerte forestillinger om, hvad demens er. Det skyldes, at demens er forbundet med et stort tabu, men der har også været overraskende lidt oplysning på området, og det er en stor fejl, siger han. I dag lever 85.000 danskere med sygdommen demens.


Tag Alzheimers i opløbet

- Demens er et symptom på en hjernesygdom, hvor symptomerne først og fremmest rammer hukommelsen. Den nedbrydes, og man dør i sidste ende af sygdommen. Tre fjerdedele af de demensramte lider af Alzheimers, men i god tid kan man komme sygdommen i møde med forebyggelse og på den måde udskyde eller eliminere den.
- Man har tidligere slet ikke været klar over, hvad demens og Alzheimers egentlig var, og man er derfor gået ud fra, at det var en aldersvækkelse af hjernen, man ikke kunne gøre noget ved, men bare måtte acceptere. Men potentialet for forebyggelse er langt større, end man tidligere har vidst, alzheimers er på linje med hjertekarsygdomme til dels en livsstilssygdom, man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for. Men man kan tage den i opløbet med en sund livsstil. Og en stimulerende dagligdag uden for megen stress, kan udskyde eller nedbringe risikoen for Alzheimer.


Motion holder hjernen i gang

Ud over Alzheimers findes der andre demenssygdomme. 15-20 procent af de demenslidende har vaskulær demens - en demenssygdom, der forårsages af mikroskopiske blodpropper i hjernen, som blokerer for blodgennemstrømningen, og så går hjernen i forfald. Henning Kirk aldringsforsker og speciallæge i samfundsmedicin fortæller dog, at man blandt andet ved at leve et aktivt liv og dyrke motion styrker blodgennemstrømningen i hele kroppen - også hjernen. Derfor er motion en af de vigtigste faktorer til forebyggelse af vaskulær demens.
- Det handler ligesom med andre livsstilsygdomme om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan du lever.
Ud over masser af kredsløbstræning er det vigtigt at holde hjernen i gang. Den er som en muskel, der skal trænes. Demens opstår hos disponerede personer som en følge af genetisk sygdom, stress og inaktivitet - både fysisk og psykisk, fortæller Henning Kirk og uddyber, hvordan man konkret kan holde hjernen i gang.


- Ud over motion handler det om at spise sundt og varieret.Det styrker også hjernens sundhed, hvis man har et optimistisk sind og et godt humør, da det udløser hormonstoffer, der stimulerer hjernen positivt. Og så giver sprogrigdom en stærkere hjerne. Brug sproget mest muligt, og lær gerne et fremmedsprog, siger han og refererer til en undersøgelse lavet på canadiere, der konstant skifter mellem at tale fransk og engelsk. Den viste, at tosprogede i gennemsnit kan udskyde demens med fem år.


Én dør hver tredje time

Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen håber, at vi vil komme til at opleve den samme oplysning om demens og Alzheimers, som der tidligere har været omkring hiv, kræft og hjertekarsygdomme, fordi demens er en folkesygdom, der skal tages alvorligt.
- Der er så store tabuer omkring hjernesygdomme, fordi man ikke kan se på folk, at de er syge. Man vil ikke indse det, og det er i høj grad også op til de pårørende ikke at dække over, at deres nære lider af demens. Når sygdommen bliver italesat, vil tabuerne forsvinde, og så kan man begynde at oplyse om, hvad demens rent faktisk er. Så vil der også blive forsket yderligere i at finde en medicin
mod sygdommen, siger han og konkluderer:
- Demens er især for de pårørende en forfærdelig sygdom, fordi man oplever, hvordan kone, mand, far eller mor langsomt dør, uden at man kan gøre noget. I Danmark dør en person af demens hver tredje time, så det er bestemt et alvorligt problem.


Gode råd mod demens

Stig Pramming fra foreningen Hjernesund giver her 10 gode råd til, hvordan man kan forebygge demens:

  • Vær fysisk aktiv mindst en halv time dagligt.
  • Træn og vedligehold det, du kan, og bliv endnu bedre til det, hvad enten det er tennis eller klaver.
  • Sæt dig ofte ind i noget helt nyt.
  • Træn dit håndelag og din tankeevne.
  • Træf nye mennesker - også nogle, du kan være uenig med.
  • Brug tid sammen med børn. Leg og lyt.
  • Lær, eller genopfrisk et fremmedsprog.
  • Lyt til musik - også gerne noget, du ikke kan lide, eller lær at spille et instrument.
  • Bevar nysgerrigheden, og pas på mageligheden. Dårlige vaner er livsfarlige.
  • Meditation giver en god søvn og stresskontrol, der forbygger demens.


Kilde: Helse

Vidste du...
.. at din koncentrationsevne bliver mere stabil, hvis du sørger for at spise flere små måltider i løbet af dagen. Det giver nemlig et stabilt blodsukkerniveau.
Afstemning

Hvornår er du mest lækkersulten?

Jeg er aldrig lækkersulten 0 %
Om aftenen 55 %
Imellem de store måltider 20 %
I weekenden 5 %
Når jeg ses med andre eller skal hygge mig 0 %
Hele tiden 20 %

Du skal logge på for at kunne stemme.