Sansernes styrke

Mindfulness-meditation hjælper dig med at leve i nuet. Jo bedre du er til at leve i nuet, jo mindre stresset vil du naturligt være. Du kan altid bruge det, hvad enten det er på vej til arbejde, på arbejde, i fællesskab med venner eller kollegaer, mens du laver mad eller køber ind. Her gælder det om at bruge alle dine sanser.


Mindfulness-meditation

  • Fokuser på nuet og koncentrer dig kun, om det du laver. Flyt din opmærksomhed og tanker væk fra alt andet. Det er lige meget, om du sidder på cyklen eller står og rører i gryden. Begynd at fokusere på dine sanser - mærk vinden i dit hår eller duften fra gryden. Når du smager på maden, smag da på hver en mundfuld og fokuser på hele oplevelsen omkring det. Lyt til lydene omkring dig og mærk lyset i øjnene. Fokuser på det, du er i gang med at lave, og spørg dig selv, hvilke oplevelser, følelser og indtryk du får.
  • Når du har gjort det et stykke tid, vil du mærke, at dine tanker sandsynligvis prøver at distrahere dig. Læg mærke til tankerne, men lad dem ikke overtage og distrahere dig. Slip tankerne - forfølg dem ikke og bring igen din bevidsthed tilbage til nuet. Åben op for de ting, der sker lige nu rundt omkring dig.


  • Du vil opdage, at du vil blive mere modtagelig for de ting, der sker lige nu og her. Det hedder alfastadiet. Det kan hjælpe os til at skabe en bedre balance i hjernen, genvinde følelser og opleve verden mere direkte. Brug det nogle minutter hver dag. Så vil du hurtigt opleve den lykke for sjælen, man kan få ved Mindfulness.



Kilde: "Kom af med din stress" af Birgitte Nymann 2007 

 

Vidste du...
.. at teambuilding styrker arbejdsmiljøet, ved at åbne kommunikationen og ved at kendskabet til hinanden bliver større.
Afstemning

Hvilken årstid er din favorit?

Forår 18 %
Sommer 76 %
Efterår 0 %
Vinter 6 %

Du skal logge på for at kunne stemme.