Reducer stressen med en gåtur

Meditation kan virke rigtig godt mod stress og stressrelaterede lidelser. Det har vist sig at have mange fordele, også i forhold til søvnløshed, migræneanfald og kan resultere i et lavere niveau af stresshormoner.

Gå en kort tur i din middagspause, det kan måske være med til at give dig fornyet energi til resten af dagen


Gående meditation

  1. Gå i et roligt tempo. Føl din vejrtrækning, altså dine ind - og udåndinger. Prøv at mærke efter, hvordan bevægelsen i din krop følger dit åndedræt.
  2. Se lige frem og træk vejret ind og ud gennem næsen.
  3. Tæl dine vejtrækninger. Mens du går, skal du tænke 1, når du ånder ind, og 1 når du ånder ud første gang. I næste åndedrag tænker du nu 2 for både ind- og udåndingen. Forsæt til du når 10 og begynd så forfra igen.


  1. Tænk så vidt muligt kun på din gang og din vejtrækning. Luk lyde, lys og tanker ude og vær kun opmærksom på dig selv. Hvis tankerne overdøver, at du tæller, skal du bare starte forfra igen.
  2. Slap af i skuldrene og prøv at gøre din vejrtrækning så rolig og langsom som muligt.
  3. Gå så langt som du kan, eller til du ankommer til din destination, arbejdet, indkøbscenteret eller hvor du er på vej hen. Selv en kort tur kan få dig til at slappe godt af, og du kan lave øvelsen ligegyldigt, hvor du går hen.



Kilde: "Kom af med din stress" af Birgitte Nymann 2007

Vidste du...
.. at du skal sove i mindst 7½ timer hver nat for at være rigtig frisk om dagen.
Afstemning

Hvad plejer du at spise efter træning?

Et stykke frugt 26 %
Jeg drikker et mælkeprodukt (fx kakaomælk, minimælk, eller noget lignende.) 5 %
Et stykke rugbrød med pålæg 16 %
En proteinbar eller en proteindrik 11 %
Andet 42 %

Du skal logge på for at kunne stemme.