Mindfulness spisning

Mindfulness er en meditationsform, der er baseret på at udvikle opmærksomt nærvær og acceptere et givent problem. Det er blevet anvendt med succes til stress, depression og angst, og bliver stadig mere udbredt ift. andre problematikker. Bl.a. kan det bruges til de udfordringer, der opstår ved at spise et måltid på autopiloten.

Ved mindfulness-spisning handler det om at øge opmærksomheden omkring måltidet. Evnen til at øge opmærksomheden omkring måltidet kræver træning, og det er derfor en god idé at øve sig mange gange på en simpel mindfulness øvelse for at lære teknikken at kende. Prøv "Vejrtrækningsøvelsen".

Mange gange når vi spiser, er vores fokus alle andre steder end på maden. Det kan være fjernsynet, radioen eller computeren der kører, eller det kan være snak hen over bordet. Når alt dette finder sted, kan det være svært at have fokus på maden, og den ryger måske bare ned, uden man når at tænke over det. 

Derfor vil mindfulness-spisning, hvor man holder fuld fokus på alle sanseindtrykkene omkring maden, kunne afhjælpe at vi overspiser. Her handler det om at være nærværende omkring måltiden, spise fokuseret, smage på maden, se på maden, dufte til maden og føle maden når vi tygger den. Det handler også om at spise i et langsomt tempo, fordi mæthedsfornemmelsen først indtræder efter ca. 15-20 minutter.


Mindfulness spisningsøvelse

1. Find din ynglings frugt frem - den skal du bruge til øvelsen. Skyl frugten og sæt dig i en behagelig stol. Sørg for at din telefon, fjernsyn, radio osv. er slukket.

2. Start med at lave en kort vejrtrækningsøvelse, hvor du fokuserer på dit åndedræt, fokuser på din ind- og udånding. Tæl til 10, hvor du inde i dig selv siger 1 på både ind- og udåning, 2 på næste ind- og udånding osv. Tænk kun på dit åndedræt, og hvis dine tanker flyder andre steder hen, så start forfra med tællingen.

3. Når du har lavet åndedrætsøvelsen, skal du spise det stykke frugt, du har udvalgt. Spis det meget langsomt, og nyd hver bid du tager.

4. Prøv at fokusere på alt du gør, tænk over det hver gang du tager en bid af din frugt, tænk over hvordan det smager, hvordan det dufter, hvordan det ser ud, hvordan det lyder når du tygger osv.

Prøv at bruge denne teknik ved måltider fremover, hvor du er opmærksom på måltidet og husker at lægge mærke til dufte, lyde, fornemmelsen af at tygge, og holder ro omkring måltidet. Gør du det, kan du samtidig mærke hvornår du er mæt, og spis kun dertil. Prøv at fokusere på den naturlige mæthedsfølelse, og spis ikke op, hvis du er mæt. 

Dette er en kort introduktion til emnet mindfulness-spisning, og det tilrådes, at man øver sig i at bruge mindfulness både som meditationsteknik og i spisesituationer.


Kilde:

Sundhedsstyrrelsen
Nationalt udviklingscenter mod overvægt
Uffe Damborg

Vidste du...
.. at ingefær kan hjælpe med at rense kroppens giftstoffer ud og kan modvirke kvalme og utilpashed.
Afstemning

Hvor meget vand drikker du om dagen?

Intet 0 %
½-1 liter (2-4 glas) 52 %
1-2 liter (4-8 glas) 38 %
Mere end 2 liter 10 %

Du skal logge på for at kunne stemme.