Få en dejlig morgen, middag og aften

Hvordan kan du skabe velvære for dig selv i en travl hverdag? Her får du nogle gode råd til, hvordan du ved få ændringer eller nye små vaner kan øge dit velvære og skabe mere energi og overskud i hverdagen.


Morgenvaner

Start dagen med en god og energirig morgenmad - fx havregryn med lidt rosiner, mandler og minimælk.

Tag cyklen til arbejde eller gå en lang tur og få god energi og motion.

Hvis vejret er godt, kan du sætte dig på en bænk et par minutter, hvor du får lys og luft, samtidig med du kan lave en kort vejrtrækningsøvelse.

I løbet af formiddagen skal du huske at holde en kort pause, evt. sammen med en ven eller kollega. Her kan I dele en sund snack sammen.


Middagsvaner

Husk at få en god og energirig middagsmad - fx 2 stk. rugbrød, en med tun/løg/citronsaft og friskkværnet peber, og en med æg/lidt majonæse/purløg og et drys karry.

Husk at drikke vand i løbet af dagen. Hvis din krop ikke får nok væske, vil den føle sig træt og energiløs. 6 glas vand pr. dag er perfekt. Det kan du bruge som et mål at komme op på i fremtiden. Indtil da så tæl hvor mange glas, det lykkes dig at drikke i løbet af en dag.

Tænk positivt. Selvom du måske ikke nåede alt det, du gerne ville have nået i løbet af dagen eller har mødt anden modstand, er det vigtigt, at du bevarer det positive humør. I takt med livsstilsvaner er en positiv tankegang meget vigtig, da negativitet kan være en barriere for at ændre vaner.

Forkæl dig selv - fx med et stykke mørkt chokolade, der gør dig glad og kan være med til at sænke dit blodtryk.

Lyt til dit yndlingsmusik på din MP3-afspiller eller mobil. Det frembringer endorfiner og får dig til at slappe af. 


Aftenvaner

Det er også vigtigt at få ordentlig aftensmad. Lad dig evt. inspirere af de opskrifter, du kan finde her på hjemmesiden. Der kan du se overskueligt tidsforbrug og omfang af retten, alt afhængig af hvad du og din familie er i humør til.

Efter en lang dag, kan du have brug for at være lidt for dig selv. Brug tiden på det, der giver dig en god følelse, og som er kvalitetstid. Læs en god bog, tag et varmt bad, se en god film, tag en løbetur/gåtur eller lav noget hyggeligt med en du holder af.

For at få god energi til næste dags udfordringer, er det vigtigt, at du forsøger at have faste sengetider. En god nattesøvn gør dig glad og udhvilet dagen derpå.


Kilde:

Mobile Fitness

Food of Life

Alt om kost

 

Vidste du...
.. at risikoen for at udvikle sygdom er lavere, hvis du som kvinde max drikker 7 genstande om ugen, og som mand drikker max 14 genstande om ugen.
Afstemning

Hvordan kan du bedst lide at arbejde?

I teams 59 %
Selvstændigt 35 %
Det ved jeg ikke 6 %

Du skal logge på for at kunne stemme.