10 tips til en god søvn

Søvn er rigtig vigtig for vores velbefindende og ikke mindst vores overskud i hverdagen. Flere undersøgelser peger også på, at søvnmangel kan resultere i overvægt og livsstilssygdomme. Derfor er det rigtig vigtigt at få sovet godt. Du kan få en bedre søvn ved at følge rådene her: 

  • Undgå kaffe, sort the, cola, chokolade, alkohol og rygning, før du skal sove. Det giver dig energi og holder dig vågen.
  • Sluk alt lys i dit soveværelse. Alt lys tæller, så undgå fjernsyn, mobil eller digitalt vækkeur lige ved sengen.
  • Få en fast døgnrytme ved at gå i seng og stå op samme tidspunkt hver dag. Prøv at få 7-8 timers søvn om natten.
  • Dyrk motion hver dag. Det får dig til at falde hurtigere i søvn, hvis du ikke gør det lige inden sengetid. Ellers kan det have modsat effekt.
  • Undgå flyvske tanker, når du skal sove. Du kan fx lave meditations- og tankeøvelser for at lukke tankerne ude, indtil du begynder at sove.
  • Få frisk luft hver dag.
  • Undgå store måltider lige før du går i seng, fordi rumlen i maven, når fordøjelsen arbejder vil holde dig vågen.
  • Sengen skal kun bruges til søvn og sex, så undgå at tage arbejde eller andre forstyrrende ting med i sengen.
  • Der skal være ro i soveværelset. Du kan evt. bruge et par ørepropper, hvis der er støj
  • Et bad inden du går i seng kan virke beroligende.

Tip:

Øv dig i de forskellige ting, start fx med at gå i seng samme tid i en hel uge og lav en kort vejrtrækningsøvelse hver dag inden sengetid. Så kan du lige så stille få indarbejdet gode sunde vaner, og finde ud af hvilke der virker for dig.


Kilde:

"Natarbejde - hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det?"tidskift nr. 2, juni 2007 - Branchearbejdsmiljørådet

"Sov godt" Politikens forlag af Ea Suzanne Akasha og Anne-Marie Olsen 2006

Vidste du...
.. at dopamin er et stof, som hjernen laver, når du dyrker motion. Det er et stof, som giver dig overskud og gør dig glad.
Afstemning

Har du prøvet en af programmets opskrifter?

Ja 6 %
Nej 94 %

Du skal logge på for at kunne stemme.