Sov dig sund

Kost, rygning, alkohol og motion er det, vi altid hører om, når vi taler sundhed, men søvn er faktisk en overset og meget markant faktor i forhold til din sundhed. Du kan bogstavligt talt sove dig sund.
På et eller andet tidspunkt i løbet af livet lider hver tredje dansker af søvnløshed i en periode. De fleste har prøvet at ligge lysvågen en enkelt nat eller to, men for nogle strækker det sig over længere perioder og påvirker den søvnløse døgnet rundt - og det er der egentligt ikke noget at sige til, for søvn påvirker kroppens funktioner. Selv om man endnu ikke ved alt, hvad der er værd at vide om søvn, så ved man, at søvn er livsvigtig, og der er en sammenhæng mellem flere sygdomme og mangel på søvn.

Mens du hviler dine muskler og blodtrykket falder i søvnen, er der andre dele af din krop, som arbejder på højtryk. Kroppen bruger hvileperioden på at genopbygge kroppens væv og producere hormoner - blandt andet væksthormonet melatonin, som kun produceres i søvne og i fuldstændigt mørke, og som har stor indflydelse på regulering af vores døgnrytme, aldring og generelle helbred. I USA er der læger, der ligefrem anbefaler indtagelse af melatonin som et led i bekæmpelsen af brystkræft. Desuden nedbrydes adenosin, som er et signalstof i hjernen. Det er med til at gøre os trætte og virker som et giftstof i større mængder, men det nedbrydes i løbet af natten, så man om morgenen føler sig frisk igen. Endelig ved man også, at søvn har en positiv indflydelse på vores humør, hukommelse, immunforsvar, temperaturregulering og sultfornemmelse. Alt i alt giver en godnats søvn et godt udgangspunkt for en god og sund dag.


Medicin er ikke en løsning

Desværre er det ikke alle, det er forundt, at kunne lægge sig i sengen og sove. Dr. Craig Hudsen fra Canada er psykiater og har både i sit arbejde med patienter og i sin forskning interesseret sig for søvn. Han er ligesom de fleste andre behandlere ikke tilhænger af at løse problemer med søvnløshed, da det er forbundet med mange bivirkninger. Bruger man medicin til at falde i søvn, risikerer man både at blive afhængig og tolerant, hvilket danner en negativ spiral, hvor det bliver sværere og sværere at falde i søvn uden medicin. Når man afbryder brugen af sovemedicin, vil det derfor også ofte give anledning til en ny periode med søvnløshed. Hertil kommer at på trods af, at søvnløshed forbindes med mange forskellige sygdomme, så anses det for at være et symptom, som man skal finde årsagen til. I stedet har Dr. Craig Hudson søgt at finde naturlige måder at bekæmpe søvnløsheden på.


Kilde: Helse

Vidste du...
.. at du vil få masser af det immunforstærkende C-vitamin, hvis du spiser en skål dejlige jordbær i sommervarmen.
Afstemning

Hvad er din bedste egenskab?

Min humor 11 %
Mit gode humør 11 %
Mit omsorgsgen 33 %
Min ærlighed 39 %
Andet 6 %

Du skal logge på for at kunne stemme.