Stress eller travlhed?

Hver tredje dansker klager over stress, og 10-12% af danskere i arbejde føler sig stresset så ofte at det kan gå hen at blive et alvorligt problem. Men hvad er stress egentlig, og hvordan kender man forskel på en travl hverdag og en stresset hverdag? Videncenter for arbejdsmiljø gør op med myter og fakta om stress, så dem der lider under stress ikke forsvinder i mængden af den travle hverdag. Se hvad deres konklusion er nedenfor.


Definitionen af stress

Mange tror at stress er en sygdom, men det er ikke tilfældet. Stress er kroppens reaktion på omgivelserne, og er nødvendig for os. Man kan blive stresset af mange forskellige ting i ens omgivelser, det kan være en deadline, en eksamen, tidspres eller alvorlig sygdom. Stress gør en i stand til at reagere bedre og det skærper vores sanser. Det er ikke usundt at være stresset i kortere perioder, men det bliver usundt når man er stresset i længere perioder. Nogle forskere mener at stress i 3 måneder eller mere kaldes for længerevarende stress, og længerevarende stress kan føre til en række sygdomme, derfor bør stress tages meget alvorligt.


Der findes en del faresignaler for stress:

  • Øget blodtryk
  • Muskelspændinger
  • Søvnløshed
  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Angst
  • Nervøsitet
  • Aggressiv adfærd

Stress udløses af hormoner i kroppen, det er hormonerne adrenalin og noradrenalin der øger kroppens præstationsevne ved at øge blodtryk og puls. Et andet hormon der også udløses er kortisol, det har den virkning på kroppen at det frigør energi (fedt og sukker som er brændstof til kroppen). Vi har et højt indhold af kortisol om morgenen, det er med til at få os i gang og ud af sengen, niveauet falder så i løbet af dagen så vi kan falde i søvn om aftenen.


Længerevarende stress

Længerevarende stress er altså uhensigtsmæssig fordi øget blodtryk, samt øget udskillelse af energi (fedt og sukker i blodbanen), kan medvirke til risikoen for hjertekarsygdomme herunder blodpropper og åreforkalkning. 

Evnen til at falde ned igen efter stress er vigtig, så man kan falde i søvn om aftenen, holde pause, hvile sig og slappe af. Hvis ikke man kan det, kan det tyde på at kroppen lider under langvarig stress.


Er du stresset eller har du travlt?

Det kan nogle gange være svært at afgøre, men det er rigtig vigtigt at man lytter til kroppen, er opmærksom på symptomer og reagerer på symptomerne i stedet for at lade dem stå til. Opsøg hjælp og spørg til råds, det er bedere at forebygge stress end at behandle stress.


Lær mere om stress her og få hjælp til at takle stress: "Fra Stress til Trivsel".


Kilde:

Videncenter for Arbejdsmiljø

Sundhedsstyrelsen

Vidste du...
.. at din koncentrationsevne bliver mere stabil, hvis du sørger for at spise flere små måltider i løbet af dagen. Det giver nemlig et stabilt blodsukkerniveau.
Afstemning

Tænker du tit mere på andre, end på dig selv?

Ja 65 %
Nej 24 %
Det ved jeg ikke 12 %

Du skal logge på for at kunne stemme.