Hvilken coping anvender du?

Evnen til at håndtere belastende oplevelser, så man undgår sygdom og sammenbrud kaldes for coping. Coping bruges som en metode til at tackle stress på. Coping er en indbygget egenskab til at tackle de situationer og oplevelser, som vi udsættes for i løbet af tilværelsen. Gennem hele livet tilpasser vores hjerner sig efter forholdene omkring os, og på den måde bliver vi i stand til at tackle forskellige situationer så som stress, i stedet for at tro at det vil forsvinde af sig selv. 

Eftersom alle mennesker er forskellige og lever forskellige liv, så vil coping-strategier naturligvis også være forskellige fra person til person. 

Herunder vil vi vise dig de coping-strategier "Videncenter for Arbejdsmiljø" har opdelt dem i, alle kan have glæde af at cope hensigtsmæssigt på deres job. Så prøv at find ud af hvilken strategi du bruger, og kig på om det er den mest hensigtsmæssige i den givne situation. 

  1. Konfronterede coping. Man tager kampen op mod vanskeligheder eller modstand. Under konflikter eller i besværlige situationer vil typen som benytter sig af den konfronterende coping-strategi typisk sige: "Det problem skal ikke få bugt med mig. Jeg kan klare udfordringen og jeg vil havde det godt" 
  2. Distancerende coping. Man forventer at problemet løser sig selv. Distancerende coping betyder, at man intet foretager sig, selvom problemet er kendt. 
  3. Coping gennem social støtte. Man taler med andre om problemerne og giver udtryk for de oplevelser og følelser, man har haft i forløbet. 
  4. Flugtpræget coping. Man holder alting for sig selv og vil ikke dele sine følelser med andre. Personer som benytter sig af denne strategi, føler at råd og vejledning, kan virke forstyrrende og gøre det svært at træffe et valg eller en beslutning. Personen vil her ikke indrømme, at der findes et problem.


  1. Emotions-fokuseret coping. Personer som udøver ansvarlig coping, gør sig meget lange overvejelser om deres egen rolle i forhold til deres problemer. De vil tit overveje, om de har gjort noget galt og hvordan de undgår at gentage deres fejl i fremtiden 
  2. Problem-fokuseret coping. Man analyserer problemet grundigt og overvejer nøje hvilke muligheder, man har for at tackle det. Herefter definerer man et klart mål og ser på de barrierer, som forhindrer én i at nå det. 
  3. Coping gennem positiv revurdering. Personen finder gode sider ved situationen, og kan også finde på at finde nogen der har det endnu værre, for at forblive positiv. 


Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

Vidste du...
.. at den tid du bruger på motion og din sundhed nu, vil du få mangfoldigt tilbage i form af mere energi større velvære, og mindre sygdomsrisiko.
Afstemning

Hvad gør du for at komme i godt humør?

Jeg er sammen med nogen, jeg holder af 60 %
Jeg dyrker motion 15 %
Jeg deler en flaske vin med en god ven/veninde 20 %
Spiser god mad 5 %

Du skal logge på for at kunne stemme.