Hjælp til selvhjælp mod stress: Find din egen ro

Flere og flere mennesker plages af stress. Men hvorfor bliver vi mere stressede, når den
gennemsnitlige arbejdstid aldrig har været lavere, og de tekniske hjælpemidler til at gøre livet lettere aldrig har været flere?

Stress er en væsentlig og sund tilstand, når den optræder kortvarigt. Stress er kroppens og psykens reaktion på farer, hvor stresshormoner som adrenalin og kortisol udskilles i musklerne, og vi får evnen til at præstere lidt mere. Stresshormonerne er kroppens egen doping. Det kan være forskellen på liv og død, hvis man har en olm tyr i hælene, men hvis stresshormonerne ikke brændes af igennem en fysisk udladning, vil de i stedet tære på kroppen og slide på hjerte og blodkar eller fremprovokere en sygdom, der har ligget hengemt i genernes arveanlæg, såsom diabetes eller en depression. Stress er ikke noget problem, hvis den optræder kortvarigt, og hvis vi bruger den aktivt.


Problemet er, hvis stressen antager en mere kronisk form.
Vi taler mere om stress i dag, end vi gjorde for 20 år siden. Den store bevågenhed kan efterlade indtrykket af et modebegreb, især når man lytter til nye generationers sprogbrug, hvor 'stresset' ofte er et synonym for 'travl'. Men hvis man dykker lidt længere ned i problematikken, kan man se, at problemet er større end som så. Ordet bliver måske nok brugt i forkerte sammenhænge, men konsekvenserne af den egentlige stress er svære at overse. Faktisk mener verdenssundhedsorganisationen WHO, at halvdelen af alle dødsfald i den vestlige verden i 2015 indirekte vil kunne henføres til stress. Der vil ikke stå 'stress' på dødsattesten, men stressen har skubbet til en udvikling, der i sidste ende endte livet for tidligt.


Stress 

Kim Steen Nielsen arbejder med stress. Igennem virksomheden Corporate Care i Gentofte holder han foredrag og workshops om stress, og han laver også personlig rådgivning for stressramte. Han er ikke i tvivl om, at der er kommet mere stress i samfundet igennem de sidste tyve år, og han mener, at årsagerne til udviklingen er mange.
- Det er en lidt paradoksal størrelse, for hvis vi kigger på firkantede størrelser som arbejdstid og tekniske hjælpemidler, har det jo aldrig været bedre. Vi har de bedste overenskomster, vi arbejder mindre end før, og på grund af den teknologiske udvikling kan vi komme hurtigt og bekvemt omkring og være i kontakt med hinanden. Alligevel er der mere stress end for 50 år siden, hvor alting var mere besværligt og langsommeligt, og hvor vi arbejdede mere, siger Kim Steen Nielsen.


Ro og opmærksomhed

- Jeg har arbejdet i ti år med stress, og jeg er blevet præsenteret for et væld af værktøjer og gode råd. Hvis vi skal starte et fundamentalt sted, handler det om to ord: ro og opmærksomhed.
Modvægten til det ydre kaos er indre ro. Det er ikke bare en filosofisk ro, det er også en biologisk ro, der er brug for. Vi skal ud af hamsterhjulet og tænke og mærke efter, så vi træffer nogle bevidste valg i stedet for blot at træde hurtigere og hurtigere for at nå det hele.



Ro og tilstedeværelse er vigtige kilder til et liv i balance, siger Kim Steen Nielsen.
Han mener, det er meget individuelt, hvor det enkelte menneske finder ro. Måske er det meditation, måske er det en fisketur, måske er det en gåtur med hunden, måske er det frimærkesamlingen eller tilberedningen af god mad. Det vigtigste er, at du finder ud af, hvor din ro befinder sig, og opsøger den med jævne mellemrum. Det skal være et frirum, hvor man ikke er 'på', hvor man ikke søger at opnå noget, og hvor man tænker på noget enkelt, afslappende og ufarligt.


Fem vigtige råd fra Kim Steen Nielsen til at undgå stress (i prioriteret rækkefølge):

  1. Få søvn nok
    Langt hovedparten af os har brug for mellem syv og otte timers uafbrudt nattesøvn. I søvnen restituerer vi både fysisk og mentalt.
  2. Hold pauser
    Lav små oaser af ro i din dagligdag. Tag et par rygepauser - helst uden røg - både formiddag og eftermiddag, hvor du tænker på noget andet og bevæger dig væk fra arbejdet både mentalt og fysisk.
    Prioriter din frokostpause, så du smager på maden i stedet for at proppe den i dig, mens du arbejder.
    Giv plads til afbræk, hvor du slapper helt af og mærker efter, om du har det godt, og om du er på rette vej i dit liv. Sørg for at have meningsfyldte opgaver ud over arbejdet.
  3. Motionér
    Glem alt om velmenende, ambitiøse sundhedsråd, og dyrk motion på dit eget niveau - helst udendørs. Tag en rask gåtur på ti minutter, hvis det er det, du orker, eller løb 70 km om ugen, hvis du er på det niveau. Det vigtigste er, at du finder det niveau, der passer dig bedst. Motion bidrager til at brænde stresshormonerne i kroppen af, og den friske luft klarer hjernen. Mange problemer finder lettere sin løsning, når du bevæger dig udendørs.
  4. Dyrk dine sociale relationer      Mennesket er et flokdyr, og vi fungerer bedst i fællesskaber. Plej dine relationer til venner,
    kammerater og kolleger. Vær noget for andre. Søg fællesskabet i foreninger, hjælpeorganisationer m.v., hvis tiden er til det. Det at kunne dele bekymringer og glæder med andre er vigtigt for sindet.
  5. Spis fornuftigt
    Tænk over, hvad du spiser og drikker. Er det her et egentligt behov, eller er det blot psykologien, der narrer dig til at spise for meget sukker og fedt? Dårlig og usund mad leder til fedme, dårlig samvittighed og stress.


Fra: Naturli

Vidste du...
.. at du ikke skal veje dig for tit, da din vægt kan svinge meget fra dag til dag – én gang om ugen er bedst.
Afstemning

Hvor kan du bedst lide at motionere?

I en sportsklub 24 %
Hjemme hos mig selv 0 %
Udenfor når vejret er til det 59 %
I et fitnesscenter 6 %
Det ved jeg ikke 12 %

Du skal logge på for at kunne stemme.